|
Jeg maler med mange forskellige materialer og har det bedst, når
farverne fører mig et stykke ad vejen. Jeg udnytter hele lærredet
som rummet, hvor lyset næsten altid er det vigtigste.
Herudover er det fragmenter som kan være mure, felter og hvor
mennesker kommer i en balance med farverne og det uendelige
opstår. Det drejer sig ikke om det naturalistiske, men at opnå
et koloristisk og abstrakt motiv, hvor farverne går over i
det sanselige og giver følelse og balance.
I de mangfoldige skildringer af menneskene fornemmer
man en stærk og smittende livsgnist. Mine malerier er varme
og farverige – men også sarte og følsomme.
|